Nye beboere, nye medarbejdere og nye flotte resultater!
På Nordbasen arbejder vi med afsæt i strategien LEV – vi vil styrke Livskvalitet, Effektivtet og Vækst. I en
vækst- og udviklingspræget tid er vi stolte af, at 92,30% medarbejdere i 2025 vil anbefale Nordbasen
I vores årlige medarbejdermålinger spørger vi ind til medarbejderes oplevelser af udvikling, trivsel, motivation og forbedringsforslag.
Vi er glade for at se, at der i en tid med nye medarbejdere og beboere er stort engagement og en bred oplevelse af mening!
88,5% medarbejdere siger, at de ser frem til at komme på arbejde – det er vi stolte af og stiler efter, at tallet bliver endnu højere i 2026.
Medarbejdere inviteres med, når kursen fremad sættes
På strategidagen 2025 evaluerede vi på målopfyldelsen for 2025 og justerede mål og strategi for 2026 i fællesskab. Strategidagen er vigtig på Nordbasen, da inddragelse er afsættet for løbende udvikling
Tak til alle medarbejdere for jeres deltagelse 15.09.25! Vi tror på inddragelse og på at skabe retningen fremad sammen!
Vi er stolte af, at vi nåede målet for 2025 med høj borger-, kunde- og medarbejdertilfredshed samt styrket faglighed og økonomisk udvikling.
På strategidag vedtog vi, at vi skruer op for ambitionsniveauet med skærpede mål for tilfredshed, onboarding, faglighed, belægning og livskvalitetsforøgelse i 2026.
Fra svingdørspatient i psykiatri til 9. klasses eksamen
Resultat- og forbedringsorientering er en del af Nordbasens værdisæt. Vi er drevet af at skabe udvikling og er stolte af beboere og medarbejdere, når vi i fællesskab kommer tættere på små og store drømme
Svingdørspatient i psykiatrien, personfarlig adfærd og langvarig fixering var blot nogle af de tilknyttede beskrivelser, da en borger blev visiteret til Nordbasen. I 2024 opstartede borger 9. klasse og fik i juli 2025 sit afgangsbevis med folkeskolens 9. klasses eksamen!
I marts har endnu en af Nordbasens beboere derudover bestået sin køreprøve, fået kørekort og styrket selvstændighed. Borgers dom frafaldte i 2023 og køreprøven blev bestået i 2025.
På Nordbasen er vi både super stolte og enormt imponerede over udviklingen, og vi glæder os til fortsat at støtte op om store såvel som små drømme, så vi sammen låser op for en bedre fremtid.
Vi inddrager de pårørende, når vi udvikler indsatser!
På Nordbasen er beboernes pårørende nøglepersoner og vigtige medspillere i indsatsen for at skabe en bedre fremtid for bebeore ved at gøre store som små (del)drømme til virkelighed. Tak for jeres bidrag!
Vi er stolte af at have nået vores mål om 80% tilfredse pårørende og høre, at de oplever, at vi brænder for det vi laver. Vi stiler efter et endnu flottere resultat næste år ved at styrke kommunikation og samarbejde med pårørende omkring beboerne.
Strategien LEV - én ledig plads til ny beboer primo 2026
Strategiens komponenter livskvalitet, effektivitet og vækst hænger uløseligt sammen, da styrket effektivitet frigiver tid til mere af det, der virker - det der styrker både beboeres livskvalitet og Nordbasen.
Vi har budt nye beboere velkommen i 2025, nye samarbejdskommuner og har en forestående ansøgning om nye pladser i primo 2026. Med vækst følger ansvar for fortsat forbedring af eektivitet og livskvalitet – her er data nøglen.
Med den digitale arbejdsplatform A1 eektiviseres arbejdsgange, fx via 80% automatiseret vagtplægning, der tilgodeser borgerkemi. Med data om aktiviteters sammenhæng med trivsel, kan vi gøre mere af det, der virker.
Vi bruger løbende data til at kommunikere ressourceallokering og udvikling til samarbejdskommuner. Tak for den gode dialog til alle samarbejdskommuner.
Fælles høj faglighed og systematik i dokumentation
I en lokal biograf zoomede vi for nylig ind på håndteringen af dilemmaprægede situationer og systematik i dokumentationspraksis - begge væsentlige elementer i et ambitiøst kompetenceudviklingsforløb.
Vi arbejder konkret i kompetenceudviklingsforløbet med at styrke dokumentation til kunder og tilsyn, fastholde et lavt antal voldsomme hændelser og samtidig øge livskvalitet blandt beboere.
Fælles høj faglighed og systematik i dokumentation
Kontakt Direktør Anette Jessen Myatt på 42 58 26 10 for at høre mere om resultater og ledige pladser.
OM NORDBASEN
Nordbasen er et botilbud i Nordjylland målrettet de mest sårbare borgere, der ikke trives i traditionelle tilbud. Vi er specialiseret i servicelovens §107 og §108 og tilbyder et unikt match med en individuelt tilrettelagt socialfaglig indsats.
Missionen er at skabe en bedre fremtid, og visionen er at blive Danmarks bedste bosted, der gør drømme til virkelighed.
Kontakt Direktør Anette på 42 58 26 10 for at høre mere om Nordbasen, det vi tilbyder eller for at blive en del af vores hold.