To borgere i beskæftigelse - det er meningsfuldt!
Mental ABC er vores faglige rettesnor, og her er forbundethed en særlig vigtig kombonent. Vi forsøger derfor altid at fremme følelsen af at gøre nytte hos vores borgere, og nu er to af dem lykkedes med at komme i beskæftigelse. Det er fantastisk!
Det, der forskningsmæssigt har allerstørst effekt på livskvalitet er følelsen af at bidrage med noget – og lige netop derfor arbejder vi på Nordbasen fokuseret på at skabe forbundethed mellem borgere og samfund.
To af vores borgere er nu i beskæftigelse på henholdsvis en fabrik og i et køkken på en lokal restaurant. Der er stabilt fremmøde og både borgere og arbejdsplads er glade. Én ting er sikkert; Lvskvaliteten øges, når borgeren er i en ressourceposition og har noget meningsfuldt at stå op til.
Gensidig respekt og medmenneskelighed på Nordbasen
Vi har netop gennemført vores årlige borgermåling på Nordbasen. Her har fokus blandt andet været på at inddrage borgerne i hverdagen på Nordbasen samt at få et indblik i deres følelse af øget livskvalitet og udvikling.
I borgermålingen, udført d. 1. juni, tilkendegav vores borgere høj tilfredshed omkring gensidig respekt og øjenhøjde.
Medmenneskelighed og ”normalitet” er særligt vigtigt for os, så vi bliver glade, når vores indsats og tilgang skaber genklang hos borgeren.
Igen indfrier vi også målet om at min. 80% af vores borgere oplever øget livskvalitet.
KÆMPE tilslutning til pårørendedag i maj
D. 24. maj havde vi pårørendedag på Nordbasen. Der var stor opbakning med hele 16 pårørende, der kom fra nær og ern og var med til at skabe en fantastisk dag.
De pårørende er – og skal altid være – inddraget i borgernes liv på Nordbasen, og vi arbejder løbende på at skabe øget kommunikation og involvering.
D. 24. maj holdt vi en fantastisk pårørendedag, hvor 16 pårørende deltog. Dagen stod på fælles hygge udendørs med frokost fra det lokale madhåndværk, mulighed for at lære hinanden bedre at kende på kryds og tværs samt et overdådigt kagebord til at runde dagen af med.
På dage som disse stråler både borgere, pårørende og medarbejdere, og der opstår en følelse af fællesskab og god energi, som stadig sidder i os alle. På Nordbasen ser vi allerede frem til et fortsat godt samarbejde og til næste pårørendedag.
Lempet dom og ophørt misbrug - fantastiske resultater!
En borger på Nordbasen har siden 2021 haft en type 3 dom. Efter blot 7 måneder på Nordbasen har borgeren nu fået lempet sin dom - og er derudover ophørt med misbrug. Et fantastisk eksempel på, hvordan øget livskvalitet og ressourcefokus kan ændre liv.
Nordbasen er ikke bare et opbevaringssted. Det er et hjem, hvor der arbejdes på at skabe positiv udvikling og øget livskvalitet – hver dag. Derfor bliver vi så glade og stolte, når der skabes dokumenterbare resultater som her.
Det er resultater, der skaber grobund for drømme og en bedre fremtid for borgeren!
Vi samler på gode historier som denne på Nordbasen, og vi glæder os til at skabe endnu flere successer sammen med vores borgere.
Figur til højre: Borgermåling maj 2026 (baseret på 71% af Nordbasens borgere)
Nordbasen 18 års fødselsdag 1.4.2026 - HURRA!
D. 1. april fejrede vi Nordbasens 18 års fødselsdag med kae og kage, og både borgere, medarbejdere og lokale naboer fra Præstbro deltog i en festlig dag.
Én ledig plads til ny beboer pr. 1. september 2026
Som en del af Nordbasens strategi ”LEV”, har vi udvidet med et par ekstra pladser, så vi kan skabe øget livskvalitet for flere og gøre deres drømme til virkelighed. Pr. 1/9 2026 har vi således en ledig plads.
I forbindelse med den godkendte udvidelse fra 3-8 pladser på Nordbasen, vil der være en sidste ledig plads fra primo september. Herefter begynder arbejdet med at sikre udvidelse og godkendelse til 10 borgere. Dette arbejde forventes at starte op til efteråret.
Arbejdet med udvidelsen er en planlagt del af vores LEV-strategi, hvor der bl.a. står således:
”I den kommende strategiperiode vil vi forsætte i vækstsporet forstået således, at NB vil udbygge kapaciteten yderligere (til 10 inden udgangen af 2026), men samtidigt også vil undersøge potentialet for vækst og forbedring gennem fx partnerskaber, fokus på overgange etc. Vi vil formentligt inddrage flere matrikler, og vores kernekoncept skal udbygges under devisen ”Living together apart.”
Til september fortsætter arbejdet med at sikre strategien for 2027.
Kontakt Direktør Anette Jessen Myatt på 42 58 26 10 for at høre mere om resultater og ledige pladser.
Vi ønsker alle en rigtig dejlig og solrig sommer!
OM NORDBASEN
Nordbasen er et botilbud i Nordjylland målrettet de mest sårbare borgere, der ikke trives i traditionelle tilbud. Vi er specialiseret i servicelovens §107 og §108 og tilbyder et unikt match med en individuelt tilrettelagt socialfaglig indsats.
Missionen er at skabe en bedre fremtid, og visionen er at blive Danmarks bedste bosted, der gør drømme til virkelighed.
Kontakt Direktør Anette på 42 58 26 10 for at høre mere om Nordbasen, det vi tilbyder eller for at blive en del af vores hold.